Tak til Statens kunstfond for /Saying thanks to the Danish Art Foundation for Scholarship 2020-2023
Det treårige var for mig som om nogen fjernede stenen i skoen– vær så god, nu kan du leve,mens du skaber.
Et nyt afsæt, et løft ind i en ny fase af mit forfatterskab. Det at have fast løn undervejs i tre år, men særligt det at få visheden omdet på forhånd, gaven vidunderlig grobund for at jeg turde kaste mig ud på dybere vand ogsøge nye retninger, formater og give los når inspirationen kom, fordi jeg ikke behøvede et brødjob ved siden af. Og først og fremmest gav det treårige anerkendelse og ro. En ro,der har ændret mit forfatterskab og liv, fordi jeg har fået mulighed for at fokusere udelukkende på litteratur og kunst. Jeg er brudt ud af det sikre, det fortælleformat, jeg allerede er lykkedes med.
Herunder forsøger jeg at samle mange af de events, møder, litteratursamarbejder, jeg har haft de sidste tre år. Jeg kommer løbende i tanke om flere og tilføjer, som de dukker op.
Jeg fik den fantastiske nyhed om det tre årige, simpelthen lige da ALT var lukket ned i verden, herunder bogmesser, som min nyeste bog Dukkerne netop var på vej til, fordi jeg var blevet udvalgt til programmet Books from denmark, bum bum, lukket lukket, missed opportunities, ja, og der var mange oplæsningsjobs, der forsvandt, og lukkede ned, men jeg var i den enestående situation at have fået kunstlegatet lige efter det lille filmfirma, jeg havde arbejdet for i tre år, var lukket ned pga. corona. Men de fleste lærte at arbejde videre på en eller anden måde, og jeg fik en fantastisk agent, CLA, jeg fik en kontrakt med mit yndlingsforlag i UK, Lolli editions, der fik kæmpe succes trods nedlukningen - folk ville læse!
Så jeg blev oversat til engelsk af Jennifer Russell, som jeg også tidligere havde samarbejdet med, med stor succes, hun er vanvittig dygtig, lydhør og evner at kaste sig ned og gendigte mit sprog, som hun ikke synes er just nemt!, tak for det!, og hendes videbegærlighed på sprogkunstens mangefacetterede former, herunder min egen, har så bragt mig til UK med essentielle nye samarbejdspartnere, der har skubbet mine værker ind på en helt ny scene, med mange flere læsere fra hele verden, alle begejstrede læsere af lolli editions udgivelser. Tak til lolli editions, Jennifer Russell, Tom Canaghan, Neil Griffith, BBC Open Book 4 m.fl.
Undervejs i de tre år blev min 65 årige far også meget syg og døde under nedlukningerne, og min mor, der allerede gik alt for tidligt bort, kunne ikke længere være min støtte, men min bog blev oversat til engelsk, og The Dolls udkom i UK på lolli editions, oversat af Jennifer Russell og ved redaktion af Denise Rose Hansen - der begge to er fænomalt dygtige og vidunderlige at arbejde med.
The Dolls blev modtaget med store roser fra bla. BBC Open Book som Editor’s pick og anmelderen kaldte den for “den mest ekstraordinære læsning, en af dette års og århundredets bøger”. Den blev anmeldt med stjerner af Women in Translation, og bogen fik også en helt særlig anmeldelse, der næsten er en afhandling om netop det, jeg også selv mener, jeg forsøger at gøre i bogen, i Exacting Clam, Asymptote journal, og ikke mindst flotte ord af Irish literary times, der også udtog den som del af Best new translated fiction i samme udpluk med mit idol Kraszhnahorkai! BBC Book radio 4 har en liste af anbefalinger, hvor The Dolls var med på this weeks list, også på Weatherglass Books. https://www.irishtimes.com/culture/books/translated-fiction-a-round-up-of-the-best-new-books-1.4686713.
Prestigiøse Granta Magazine udgav på publikationsdagen også min novelle Compartment. Jeg anbefalede en række bøger i UK på en recommendation-list på bookshop.org: https://uk.bookshop.org/lists/ursula-scavenius-recommends og gav langt interview til Rosie Balaam: https://www.lollieditions.com/lolli-in-conversation/ursula-scavenius
Jeg rejste i 2022 efter genåbningen efter corona –i skyggen af sorg -til London for at promovere bogen i England. Udgivelsen i UK betød et ryk for mit forfatterskab.
Promoveringen i London førte også til nye møder, jeg tager med mig. Jeg var stolt af at finde min bog i de mange store boghandler stadig i 2022, da verden var åbnet op, ikke mindst i min yndlingsboghandel, kvalitetsbogsælgeren, London Review Bookshop. https://www.londonreviewbookshop.co.uk/stock/the-dolls-ursula-scavenius, hvor jeg signerede bøger under mit besøg.
Der var også arrangeret en aften Biblioteka Kiev i London i anledning af instruktørens Maj Rafferty’s eksperimentelle filmatisering af min fortælling Kupé/ Compartment (fra Dukkerne /The Dolls), en fortælling, der handler om en tidligere historisk russisk aggression mod ungarske folkeslag og russiske, voldelige tvangsdeportationer af hele samfund. Biblioteka Kiev ligger i Peckham og er et bibliotek, der også indsamler donationer og holder støtteevents for ofre for krigen, i lyset af den tragiske invasion i Ukraine, og alle indtægter fra bøger på mit forlag Lolli editions gik denne dag til Ukraine.
Det åbnede også for litterære og tværæstetiske samarbejder såsom udenlandske optrædener såsom en litteratursamtale med Ida Marie Hede og Steven Zultanski på Scandinavia house i New York:
York:https://www.scandinaviahouse.org/events/danish-virtual-literary-panel/
Det treårige gav en platform, hvor jeg kunne fastholde mit virke i en tværæstetisk kontekst med teater og undervisning.
Jeg har i de tre år helt satset på min praksis og sagt ja til spændende nye forslag og ideer fra mange kanter. Det kom der blandt andet en Reumert ud af for manus & instruktion - af Mille Marie Dalsgaards sublime iscenesættelse af min fortælling Luna seconda som digital forestilling. Hele teaterholdet på Sydhavn teater var suverænt og nyskabende i alt fra scenegrafien, musikken til skuespil og teknik, forhåbentlig har jeg ikke glemt at sige tak til nogen, men de var ALLE sammen utrolige. Desværre sad jeg på et hospital med min dødssyge far i hånden og kunne kun følge arbejdet på afstand!!
Derefter stillede Mille Marie Dalsgaard mig den udfordring at dramatisere mit hovedværk Fugleland til scenen og vi fik penge fra Wilhelm Hansen fonden øremærket til dramatisering, så det er jeg i gang med. Jeg har kunne sige ja til mange ting på en gang og samtidig drive familielivet uden den sædvanlige stress, som freelance livet plejer at medføre. Min fortælling Fugleland er også oversat af Jennifer Russell til engelsk, (se siden her på hjemmesiden, Birdland winner af price in translation)
Det treårige legat har givet mig et rum af tid foran mig, hvor jeg åbnede sluserne for nye ideer og lange, seje skrivestræk på en ny måde. Det ene spor er en romaner, den ene bygget på research, den anden på direkte personlig erfaring. Jeg har udforsket, hvordan den hyperrealistiske, fortættede prosa, jeg har udviklet, kan forme sig i længere narrativer og en roman med endnu mere gennemresearchet stof.
Temaet i det ongoing research, jeg har brugt meget, meget tid på, er ilt, luft, menneskets hjerne under iltmangel, verdener med hæmmet ilt og kunstige verdener med kunstig fotosyntese: ilt under pres. Jeg har forsket intensitvt i fænomenet kunstige biosfærer, lige fra den første Bios3 i Rusland, til verdens hidtil dyreste forsøg, nemlig Biosphere 2, der blev skabt i Arizona i 1990’erne i et forsøg på at udforske, om mennesket kan overleve i hermetisk lukkede, kunstige verdner. Biosphere 2 var støttet af olieindustrien. Målet var at sikre mennesket et liv på Mars, hvis jorden bliver ubeboelig. Det, der har interesseret mig siden 2021, er, at forsøget gik galt, men uden man præcis kunne diagnosticere hvorfor. Ilten dykkede, uden man forstod hvorfor. Det “kunstige” liv kom til kort over for livet selv.. Den gamle biosfære, som vi kalder jorden, er enestående og virker på måder, som menneskehænder ikke 100% kan genskabe vellykket. Samtidig interesserede det mig, hvordan fællesskabet i isolerede verdener såsom lukkede glaskupler, til enhver tid viser sig at blive fjender. Både gruppedynamik, fænomenet “hyttefeber” og iltdyk spiller ind.
Et tidligt uddrag er trykt i Kulturo (2021) og et andet i Weak Press (april 2023). https://weakpress.substack.com
http://kulturo.dk/indholdsfortegnelser/indholdsfortegnelse-50/
Et større manus er pt. brak, fordi jeg skal finde en mindre programmatisk form på det.
Det at kaste sig ud i store projekter kræver tid og ro. Jeg er dybt taknemmelig for disse tre år, hvor jeg har kunne ”lege” med genrerne og udfordre min arbejdsmetode og stil, men også skrive løs i nye retninger og dykke intenst ned i nye områder, der har krævet meget tidskrævende research. Jeg arbejder med Gyldendal om romanprojektet.
Det andet spor, jeg har indført i de tre år, er notaterne til dagene; at jeg noterer alt ned, også af og til fragmenteret. Muligheden for at gøre skriften til et dagligtritual og arbejde har også åbnet for en ny form for ærlighed, fordi jeg ikke skulle skynde mig at gøre dem profitable. Jeg har risikeret mere. Et uddrag fra notater (lidt bearbejdet) fra min medindlæggelse som pårørende for min far på hospitalet med desværre tiltagende meget dårlig behandling af ham, 2021, blev også trykt i Weak Press foråret 2023.
Der kom et tilbud om spontant tryk af de notatagtige digte fra hospitalet, men jeg har valgt at samle dem i en længere redigeringsproces, fordi det helt oprindelige udtryk kun er skelettet til det færdige værk.
Løbende har jeg også været med medoversætter og redaktør på en samling af oversættelser af kvindelige tyske lyrikere & drømmedigte af Jean Paul, udgivet i tete bêche bogen Kast din angst op i luften og Askelæber og Æternætter på Forlaget Em. https://www.thiemersmagasin.dk/products/askelaeber-og-aeternaetter-kast-din-angst-op-i-luften-9788792043184
Jeg har skrevet forord til den nye udgivelse med Shirley Jacksons Sære fortællinger.
https://www.frydenlund.dk/skonlitteratur/lotteriet-og-andre-noveller-13791
https://litteratursiden.dk/anmeldelser/lotteriet-og-andre-noveller
En række tidsskrifter har trykt uddrag at mitarbejde. I marts kommer fragmenter fra den personlige roman Blåst eller Sorgkakerlak, jeg arbejder på. Mit essay, der kommer i maj i antologien af kvindelige forfatteres arbejde og afbrydelser (Afbrydelser), relaterer sig til temaet i det værk.
Jeg har optrådt og undervis på skriveskoler, foreninger, kulturinstitutioner, højskoler og litteraturfestivaler m.v. Herunder været mentor for andre forfattere.
Jeg var henrykt for danske samarbejder som fx med Mia Degner/Mikrobe og en række kvindelige forfattere om temaet Afbrydelser i krydsningen mellem det private og kunstneriske, samt min oplæsninger og besøg på fx Rødding højskole, Alverdens fremtider, hvor Dukkerne var med i læsning og analyse i plenum, et projekt, bibliotekerne kører i Danmark. Jeg var selv med til workshoppen i salen på Rødding højskole om Dukkerne, men holdt mig selvfølgelig tilbage i analysen:-) Det var spændende at deltage i Sydhavns forskellige litterære og kunstneriske tiltag såsom Sydhavns litteraturfestival 2022 i de grønne og kreative omgivelser, og ikke mindst Lyse nætter i Møllegade, samt samtaler med elever på Neil Ashley Conrads kursus i rækken af forfatterbsøg, Proust og jeg med fejring til sidst i Literaturhaus med oplæsninger og middag. Jeg lærer selv noget hver gang jeg møder nye elever eller læsere, og litteratursamtale i foreningen SIND, er ingen undtagelse. Her talte vi om skrivning i sorg, litteraturens stemmer i bøgerne og i hovedet med tråde tilbage i litteraturen, anført af litteraturgeniet Kasper Nørgaard Thomsen, der modererer disse litteratursamtaler.
Den økonomiske platform gav mig mulighed for at være sammen med min familie og min far i den svære tid. Det løftede mig barmhjertigt ud af skiftende arbejdstider og former,ud af at leve fra hånden til munden, åbnede et rum i bevidstheden, hvor der var plads til mere, til at gå i kødet på et romanformat med mange spor og insistere på videbegærlighed, eksperiment og udsynog styrke kunstpraksissen.g i det hele taget et rum, hvor jeg ”turde” afsøge nye formater og former. Jeg er omkring 4-5 år om at lave en bog færdig. Lige nu har jeg syv hundrede sider fra de sidste tre år, som jeg har redigeret på i løbet af det sidste år.
Det er lange processer, jeg kaster mig ud i, når jeg skriver en bog. Uden det skal lyde højstemt, ”forpligter” jeg mig til at genopfinde formen og sproget og designe den til netop det emne eller den tilstand eller det tema, jeg skriver om. Jeg kræver at det, jeg udgiver, skal kunne flere ting på en gang,som fx at forstyrre dybt og være gribende samtidig, derfor skal jeg undersøge sproget indefra, fordybe mig i tonefald, stemninger, måske lidt som en instruktør, der laver kunstfilm, hvor hvert billede skal være gennemtænkt. Alligevel er al planlægning ofte ret virkningsløs under pres fra processens krav om at direkte flow og inspireret tekst. Først skriver jeg løs længe, senere researcher jeg, og så begynder jeg at redigere materiale og give mig selv opgaver, tekster, der skal skrives. Samtidig arbejder jeg –for at desorientere mig selv og sikre nødvendigt kaos og ryk og udvikling til processen –altid på flere ”universer”, der er yderst forskellige fra hinanden, på én gang. De bliver samtidig i ryk –og falder ofte på plads samtidig på et tidspunkt, drevet af hinanden.
Lige nu har jeg afleveret en række af de nuværende manuskripter til min redaktør. De mange sider er skrevet i “skrively” takket være at Statens kunstfond så mine værker og mit arbejder - og honorerede det så stort. Det betød alverden for min skrift og mine fremtidige værker, at de medarbejder i fonden satsede på mit forfatterskab. I maj læser jeg op rundt omkring i byen, i anledning af lancering af Afbrydelser på Mikrobe (Brød bar), ny prosa på Weak Press (Blågardsbibliotek). Samtidig har jeg indledt et nyt samarbejde med podcast-serien Scandinavian fiction, lanceret af Rasmus Melgaard, der bla. også laver forfatterportrætter for Gutkind. Vi har allerede lavet et program for vores samtaler og går i gang i maj.
Kunstfondens store legat har grundlæggende styrket mit forfatterskab ved at give mig økonomisk tryghed på et tidspunkt, hvor jeg havde alle mest brug for det, både kunstnerisk og personligt.
Løn handler om respekt for det, der skal fungere for at mennesker kan arbejde. At få den anerkendelse har har reddet mig i en branche af søvnløse nætter om den næste indtjening og de mange forskellige tidskrævende forberedelser, der gik forud for enhver præsentation, foredrag, undervisning, tekstbidrag, der til sammen udgør en freelance praksis. Det treårige legat har været en injektion af; ro og tid –til fordybelse! Og som en forfatter engang sagde til mig på en færge på vej hjemfra en litteraturfestival på Bornholm –jeg kan kun skrive, når jeg har sovet dybt.
Og søvnen hænger sammen med fred i økonomien, og skriften med søvnens friehd, endelig at få skrivero i hele tre år har forlænget mit liv, tror jeg!
Her var Kunstfondens ærværdige begrundelse:
https://www.kunst.dk/english/literature/books-from-denmark/fiction/ursula-scavenius-dolls