— På grund af den scaveniuske stil og metode bliver disse allegoriske sætstykker effektivt og grundigt, nærmest klaustrofobisk intimiderende. Jo mere og længere fortællingen sidder fast i sit mørke morads, jo mere djævelsk oplever læseren sin egen indespærring og jo mere bliver han eller hun desperat over ikke at kunne eller ville undslippe pga. selve fascinationskraften." - Lars Bukdahl, Weekendavisen "Dette er et univers, der maler alt frem med en grå, lavt syngende farve. Den er smitsom og altopslugende, selv en rumbil kan optræde, uden at læseren løfter et øjenbryn." "Det er dramatisk, hysterisk og suverænt skrevet frem og gør Scavenius til en forfatter, jeg vil holde øje med fremover." POV.INTERNATIONAL / Christine Lind Ditlevsen
FJER
Den danske presse skrev:
»Ursula Scavenius’ kontrollerede prosa har en centraleuropæisk tidløshed over sig, der ikke minder om meget af det, der skrives i Danmark lige nu (…) De foruroligende, postapokalyptiske debutfortællinger af Ursula Scavenius prøver ikke at tækkes nogen. De er billedstærke og brutale (…) Det er svært at formulere en passende anbefaling af Fjer, for det er ikke en behagelig bog. Men en sådan fortjener den uforbeholdent. Den er sjældent velskrevet, foruroilgende og smuk i al sin fuldmodne egensindighed.«
»Her flyder minder, syner, tanker, drømme og sansninger sammen og ud. Desuden har fortælleren en søn, der er ved at forvandle sig til fugl!
Sådan er ‘Fjer’. Fyldt med dyr og dobbeltgængermotiver, graviditet og galskab, traumer og død. Det er præcise, afgrænsede rum, inden for hvilke handlingen folder sig ud – rum som til dels har en my(s)tisk og imaginær karakter (…) Ursula Scavenius’ debut, ‘Fjer’, er konsekvent og foruroligende fantastik.«
»Bogens sortsyn er ikke grotest gnæggende, som eksempelvis Harald Voetmanns og Preben Major Sørensens, men det er heller ikke patetisk eller pædagogisk manende; man kunne kalde det nøgternt og vitalt svælgende måske: Den får lige præcis og yderst velskrevet ikke for lidt.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen
»Som det turde fremgå, er »Fjer« ikke behagelig læsning. Ej heller især. Vil man have let gennemskuelig prosa, der ikke går til yderligheder, må man gå i en stor bue udenom. Til gengæld venter der, for den, der tør, en prosaoplevelse, der kan lede tankerne hen på en Bjørn Rasmussens kompromisløse skildringer af kød og blod og kropsvæsker, på en Julio Cortázars virtuos foruroligende fabler, på alt muligt godt og mærkeligt…«
»Selvom man således finder en god blanding af fantastik, surrealisme og postapokalypse hos Scavenius, skriver hun en både behersket og neddæmpet prosa, der dog ikke gør de katastrofiske scenarier mindre hårrejsende. At det hele præsenteres for os på en nøgtern og nærmest lavmælt facon, får på en måde teksterne til at være så meget desto mere urovækkende. Scavenius er en sikker og talentfuld prosaist, en lovende debutant.«
– Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad
Scavenius skapa den där åtråvärda känslan av lustfylld olust som endast riktig litteratur klarar av.
– Bernur
Ursula Scavenius’ debut er på alle måder en dragende læseoplevelse ind i et mørkt og på mange måder ubehageligt og mystisk univers, som man ikke lige kan ryste af sig med det samme.
– Litteratursiden.dk
Det är som att historierna befinner sig i det där vaga ögonblicket om morgonen när man nyvaken träder ur drömmarna. Brutalt och starkt kan verkligheten sedan slå ner i en och det gör också Scavenius text. Dessa scener som Scavenius bygger upp blir till ett lömskt rum jag aldrig tidigare varit inne i, och jag vill gärna återinträda.
– FLORET – samtidig skandinavisk litteratur og kunst, Magdalena Rozenberg
Scavenius’ prosa bliver aldrig forklarende. Det samme gælder for fortællingernes fantastiske elementer. Det er et paradoks, men selv det overnaturlige virker helt naturligt, og sådan besidder teksterne, i dette tilfælde »Majinski«, nærmest et nøgternt og dog grotesk temperament.Hvad det sidste angår, åbner Scavenius for en type litteratur, der forbinder den østeuropæiske tradition for fantastik med apokalypsen og økokritik. En slags mørk økologi kunne man kalde den.
– Salon 55
Kort sagt en debut med manér
– Nordjyske
Tag til eksempel novellen (eller hvad Søren vi skal kalde den) Luna Secunda fra Ursula Scavenius’ (hvis jeg må være så fri) fantastiske debut, novellesamlingen Fjer fra 2015. Her er en ekstramåne (deraf titlen, selvfølgelig) dukket op ved siden af den måne, vi allerede kender, og har fucket gevaldigt med tyngdekraften. Det er en fortælling om et efter – som i: efter katastrofen. Hør bare, hvordan det hele starter:
“De kører formålsløst omkring på vejene forbi syge mennesker og dyr, forbi to æselføl, der ligger slynget sammen inde i et pigtrådshegn, forbi en død kalv, som sidder fast under en nedfalden væg, og forbi biler, der svømmer i dalen.”
Luna Secunda er strengt taget ikke en fortælling om klimakrisen, men om en månekrise (og om ret meget andet interessant, mennesker for eksempel). Alligevel er det dunkle og sumpede efter månen ikke rigtigt til at tænke ud af vores eget efter, der hele tiden våger over eller under fortællingen og af og til stikker hovedet helt frem og spørger: “Hvad hjalp det, at de forskede, når de ikke kunne gøre noget?”